Open Society Foundations (på dansk: Åbent samfund fondene) blev etableret af George Soros, en af verdens førende filantroper. Fondene har givet mere end $32 milliarder væk af den personlige formue Soros skabte i finansmarkederne.
Globalt har Open Society støttet enkeltpersoner og organisationer, som kæmper for ytringsfrihed, åbenhed, for at holde regeringer ansvarlige og for samfund, som er engageret i at fremme retfærdighed og lighed. Disse donationer fokuserer ofte på personer, som er udsat for forskelsbehandling udelukkende på grund af hvem de er såsom Europas romaer og andre som finder sig presset ud på det almindelige samfunds kanter.
Soros oplevede denne slags intolerance på tæt hold. Han kom til verden i 1930 og overlevede nazisternes besættelse, som resulterede i drabet af flere end 500.000 ungarske jøder. Da kommunisterne overtog Ungarn i 1947, drog Soros fra Budapest til London, hvorefter han emigrerede til USA. Det var i det sidste land, han gjorde indtog i finans- og investeringsverdenen og hvor han tjente sin formue.
Soros begyndte sin filantropiske virksomhed i 1979, da han gav stipendier til sorte sydafrikanere, som levede under apartheid. I 1980’erne hjalp han med til at fremme den åbne udveksling af idéer i Ungarn bag jerntæppet, og efter Berlin-muren faldt, arbejdede han med at styrke demokratisk praksis og institutioner i Øst- og Centraleuropa.
Efter den kolde krig udvidede han sin filantropi til USA og til Afrika, Asien og Latinamerika og understøttede et stort antal nye bestræbelser på at skabe mere ansvarlige, åbne og demokratiske samfund.
9 Fakta Om Open Society Og George Soros
- Fondene omfatter i dag flere end 20 nationale og regionale fonde, som hver har deres egne lokale rådgivende bestyrelser; disse bestyrelsesmedlemmer overser arbejdet og formulerer finansieringsprioriteter for at møde lokale behov.
- Den første fond udenfor USA blev etableret i Ungarn i 1984 og den seneste åbnede i Myanmar i 2016.
- Open Society giver maksimalt 33 procent i finansieringen til langt de fleste af de organisationer, vi arbejder med. Dette sikrer at de opretholder deres autonomi og skaber et sund økonomisk driftsgrundlag.
- Med legatmidler på omkring $18 mia. er fondene verdens tredje største filantropiske fond efter Bill and Melinda Gates Foundation og Storbritanniens (UK) Wellcome Trust.
- Open Society har været den største private finansieringskilde af støttebestræbelser for Europas roma-mindretal.
- Fra og med 1993 gav vi titusinder af millioner dollars til humanitær hjælp og hjælpearbejde under krigen i landene i det tidligere Jugoslavien, især i den belejrede by Sarajevo.
- Vi har været aktive i USA siden 1996. Vores arbejde der tegner sig for knap 20 procent af vores finansiering, inkluderer støtte til reform af det strafferetlige system og narkotikalovgivningen, styrkelse af demokratisk deltagelse og støtte til en mere human immigrationslovgivning.
- Open Society har gang på gang engageret sig i politiske debatter omkring kontroversielle problemstillinger, som andre bidragydere måske undgår. Vier stolte over at arbejde med folk som finder sig selv afskåret fra samfundet, udelukkende grund af hvem de er.
- Vores navn afspejler filosoffen Karl Poppers indflydelse på George Soros. I bogen Det åbne samfund og dets fjender argumenterer Popper for at ingen filosofi eller ideologi bør være den endegyldige domsinstans mhp. at fastsætte sandhed og at samfund udelukkende kan blomstre, når de tillader demokratisk styring, ytringsfrihed og respekt for den individuelle retssikkerhed.
Download
-
The Open Society Foundations og George Soros (78.06 Kb pdf file)
Download this information as a fact sheet in Danish.
Read more
Fact sheet
Open Society Foundations i Europa
Europa står overfor nye politiske udfordringer som følge af dybe globale teknologiske og økonomiske ændringer, og Open Society Foundations søger at få alle involveret i de beslutninger, der former fremtiden.
Fact sheet
The Open Society Foundations in Germany
The Open Society Foundations’ Berlin office is a base for both regional and global work on issues ranging from justice system reform, to efforts to ensure access to decent health care for all.
Fact sheet
The Open Society Foundations in Spain
The Open Society Foundations established a regional headquarters in Barcelona in 2013, where some two dozen staff oversee grant giving across most of Europe.